TIPS til bæredygtighed
Herunder finder du tips omkring bæredygtighed. Vi har delt dem op i fire undergrupper, således at det er nemt for dig at finde netop de tips du finder relevante for din situation. Baseret på et gennemsnitligt forbrug, har vi endvidere – indenfor de forskellige hovedområder – indikeret, hvor meget du kan reducere dit CO2-forbrug med ved implementering af forskellige typer tiltag. En gennemsnitlig dansker bruger ca. 17 tons CO2 pr år og vores drøm er, at vi som forbrugere kan komme ned på det halve.
Det du kan gøre
Du behøver ikke blive aktivist eller vende hele dit liv på hovedet, men hvis vi skal stoppe klimakrisen, skal vi alle sammen gøre tingene anderledes end i dag. Ifølge FN’s klimapanel skal vi ned på 2-3 ton CO2 per verdensborger i 2050. Det kan ikke lade sig gøre, hvis vi fortsætter med at leve, som vi gør i dag. Alene én enkelt flyvetur til Thailand overskrider hele årets budget.
Der er rigtig mange steder, vi som forbrugere kan sætte ind. Vi har samlet en liste over ting du kan gøre for klimaet og skrevet guides til dem alle. Se nedenfor, hvor du – allerede i dag – kan starte med at gøre en forskel.
(Kilde: Danmarks Naturfredningsforening)
Bæredygtighed og genbrug i hjemmet
Kampen mod klimaforandringer er også et opgør med overforbrug og bl.a. tøjproduktion er en enorm belastning for både miljøet og klimaet. Derfor gavner det klimaet, hvis du køber færre stykker tøj – men i bedre kvalitet – og passer godt på det. Her kan du se klimabelastningen i forhold til, hvor ofte du køber du nyt tøj:
Næsten aldrig – 94 kg CO2 om året
Kun et par gange om året – 282 kg CO2 om året
Én gang om måneden – 565 kg CO2 om året
To gange eller mere om måneden – 1.129 kg CO2 om året
Ligesom med tøjet tæller din telefon også tungt, når klimaregnskabet skal gøres op. Se, hvor længe du kan beholde din mobil og anden personlig elektronik. Du kan nå langt ved altid at opdatere styresystemerne, reparere, hvis noget går i stykker, og opgradere computeren med fx flere RAM. Det er den letteste og billigste måde at give nyt liv til en sløv computer. Her kan du se, hvor meget din elektronik belaster klimaet i produktets levetid, inklusive produktion og forbrug:
- Smartphone – 70-100 kg CO2
Tablet – 100-140 kg CO2
PC / Mac – 600-800 kg CO2
TV – 1000-2000 kg CO2
Du spare ca 140 kg CO2 om året for en almindelig husstand.
Kampen mod klimaforandringer er også et opgør med overforbrug og bl.a. tøjproduktion er en enorm belastning for både miljøet og klimaet. Derfor gavner det klimaet, hvis du køber færre stykker tøj – men i bedre kvalitet – og passer godt på det. Her kan du se klimabelastningen i forhold til, hvor ofte du køber du nyt tøj:
Næsten aldrig – 94 kg CO2 om året
Kun et par gange om året – 282 kg CO2 om året
Én gang om måneden – 565 kg CO2 om året
To gange eller mere om måneden – 1.129 kg CO2 om året
Ligesom med tøjet tæller din telefon også tungt, når klimaregnskabet skal gøres op. Se, hvor længe du kan beholde din mobil og anden personlig elektronik. Du kan nå langt ved altid at opdatere styresystemerne, reparere, hvis noget går i stykker, og opgradere computeren med fx flere RAM. Det er den letteste og billigste måde at give nyt liv til en sløv computer. Her kan du se, hvor meget din elektronik belaster klimaet i produktets levetid, inklusive produktion og forbrug:
- Smartphone – 70-100 kg CO2 Tablet – 100-140 kg CO2 PC / Mac – 600-800 kg CO2 TV – 1000-2000 kg CO2
Du spare ca 140 kg CO2 om året for en almindelig husstand.
Bæredygtig energibesparelse
Ifølge tal indhentet fra Energistyrelsen den 28. maj 2020 bruger en gennemsnitlig familie især strøm på underholdning, vask, køle- og fryseapparater og tv. Underholdning dækker bl.a. over spillekonsoller, computere og hi-fi. Vask dækker opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere.
Mere end en tredjedel af strømmen bliver altså brugt på underholdning og tv og det er naturligvis nemmest at reducere i dit strømforbrug, hvis du kan skære ned på den strøm, som der typisk bruges mest af.
Kun 2 procent af strømmen går til opvarmning. Strøm til fx elvarme, elvandvarme og varmepumper er dog ikke talt med (Kilde: Bolius). En gennemsnitlig produceret kilowatt-time udledte 135 gr. CO2 (Kilde: Energinet).
En af de største strømslugere i din bolig er tørretumbleren. Du kan spare op til 1.300 kr. på et år ved at hænge tøj til tørre i stedet for at tumble det. Hvis en familie bruger deres tørretumbler 3 gange om ugen, vil en tørretumbler i energiklasse C, bruge for 613 kWh om året. Med en elpris på 2,12 kr. pr. kWh, koster det 1.300 kr. om året i strøm. En tørretumbler i energiklasse A+++ bruger til sammenligning 173 kWh, som koster 366 kr. om året.
Husk at hænge vasketøjet ud på altanen eller i haven så ofte som muligt og luft godt ud, hvis det skal tørre indenfor. Hvis alt tøj kan tørres ude (for en gennemsnitsfamilie) kan der spares 59 kg CO2 om året.
Det er både bedre for tøjet og for miljøet. I gennemsnit bruger en vaskemaskine 200 kWh årligt, og sænker du temperaturen for vask fra 40 til 20 grader spare du ca 60%. Det mest kan blive rent ved 20 grader, men husk at bruge vaskemiddel, der er beregnet til 20 grader.
Har din familie produkter som tv, computere, printere, højttalere, spillekonsoller, radioer, routere, mikrobølgeovne, transformere til halogenlamper og lignende stående på stand-by i døgndrift, kan det koste op mod 500 kr. om året (236 kWh), hvis du har ældre apparater fra før 2012, der kan have et højt standby-forbrug. Nyere apparater må ifølge en EU-forordning højst må have et standbyforbrug på 0,5 watt eller 1 watt, hvis produktet har et display med angivelse af fx tid.
Du kan mindske stand-by-forbruget ved at lære dine børn at slukke for apparaterne på afbryderen på stikkontakten, hvis der er en sådan, eller tage stikket ud, når de ikke bruger maskinerne.
Sluk dog ikke ting, der kan tage skade af det. Det gælder dog efterhånden ikke for særligt mange elektroniske apparater. Den årlige besparelse på CO2-regnskabet vil typisk ligge mellem 30-35 kg.
Hvis du stadig bruger glødepærer, kan du spare mange penge ved at skifte dem ud med specielt LED-pærer og A-pærer. Ifølge en beregning, som Videncentret Bolius har lavet, kan du spare op til 954 kr. om året (450 kWh), hvis du udskifter 15 glødepærer med mere energivenlige pærer. Du kan også spare flere hundrede kroner om året ved at skifte halogenpærer ud med LED-lys eller A-pærer. Samtidig sparer du miljøet for ca 61 kg CO2 om året.
Cirkulationspumpen pumper vand ud, uanset om radiatorerne er tændt eller ej, og derfor kan du lige så godt slukke den om sommeren, hvis det er en ældre model fra før 1995. Vær opmærksom på, at du skal tænde den en gang om måneden for at undgå, at den sætter sig fast. Her kan du spare 663 kr. på varmeregningen – her udregnet for maj-september. Alt selvfølgelig i forhold til pumpens alder, isolering af varmerør og slukningsperiode. Ydermere sparer du ca. 200 kr. på den strøm, der driver cirkulationspumpen.
Har du en gammel cirkulationspumpe fra før 1995, kan det også svare sig at skifte den ud med en ny A-pumpe. Du sparer 600-800 kr. om året i strøm på den konto, hvilket svarer til 378 kWh eller 51 kg CO2.
En eldrevet terrassevarmer kan også give en større elregning, hvis du bruger den flittigt. En eldrevet terrassevarmer bruger ca. 1,5 kWh i timen og med en kWh-pris på 2,12 kr., koster det ca. 3,18 kr. i timen at have den kørende. Bruger du den fx 3 timer om dagen i 90 dage, løber regningen op i 859 kr. Dette svarer til 405 kWh og 55 kg CO2.
Der kan også spares en del ved at udskifte de hårde hvidevarer, der altid er tændte. Skifter du dit gamle køleskab på 200 liter, der bruger 286 kWh om året, ud med et nyt i energiklasse A+++, kan du spare ca. 220 kWh om året. Med en elpris på 2,12 kr. pr. kWh bliver det til 466 kr. på et år. Det svarer endvidere til en reduktion i CO2 på 30 kg.
Vores anbefaling er dog, at du først skifter, når dit køleskab ikke kan mere. På den måde kan du udskyde investeringen, men også undgå, at der produceres mere end højst nødvendigt, hvilket minimerer CO2-belastningen af miljøet.
En ny kummefryser i energiklasse A++ bruger væsentligt mindre energi end en ældre model. Hvis din gamle kummefryser på 400 liter med energimærke C bruger 734 kWh om året, kan du spare 564 kWh ved at udskifte den med en energivenlig A+++ fryser, der kun bruger 170 kWh. Dette giver endvidere en CO2-besparelse på 76kg årligt. Med en elpris på 2,12 kr. pr. kWh vil besparelsen være 1.200 kr. om året.
Hvis du vil belaste miljøet mindst muligt, kan det som nævnt betale sig at udskyde udskiftningen. Men har du en kummefryser med energimærke A, B eller C, er det værd at overveje at udskifte den, da energiforbruget er væsentligt mindre. Køb en fryser, der dækker dine behov. Jo større den er, jo mere strøm bruger den som udgangspunkt.
Vil du spare flest penge på den energi, du bruger til at lave mad, skal du vælge et induktionskomfur. Her kan du spare ca. 150 kr. om året, viser en udregning, Energitjenesten har lavet for Videncentret Bolius. Hvor det koster ca. 270 kr. om året at koge kartofler og stege frikadeller med induktion, så er prisen 420 kr., hvis du bruger et almindeligt komfur. På CO2-regnskabet ville en sådan ændring betyde 10kg mindre CO2.
Når vi åbner for vandhanen, udleder vi også CO2. En kubikmeter vand udleder 0,2 kg CO2 fra pumpningen fra boringen til vandhanen. Men det er ingenting i forhold til vandet, vi kan købe på flaske. Her udledes der ca. 180 kg CO2 per kubikmeter. (Kilde: Vand er også CO2 (projectzero.dk) )
I 2019 var det normale vandforbrug for en dansker i gennemsnit 36,88 m3 vand. Det svarer til 101 liter vand pr. dag. En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 140 m3 vand om året. Med en pris på 71,31 kr./m3, giver det en årlig vandregning på omkring 9.983 kr. En enlig bruger ca. 50 m3 vand om året, til en pris på 79,72 kr./m3. Altså samlet ca. 3.986 kr. om året. (Kilde: Bolius)
En husstand med fire udleder således ca 28 kg CO2 gennem det årlige vandforbrug.
Ifølge DANVA bruger danskerne klart mest vand i hjemmet på bad og personlig hygiejne. Bad, brusebad og vask står for næsten halvdelen af forbruget.
Du kan spare mange penge på at skære ned på de daglige brusebade og/eller få en sparebruser eller bruser med vandbegrænser. Hvis du bader i 5 minutter, koster det ca. mellem 3,30 kr. og 8,25 kr. afhængig af, hvilken slags bruser du har, hvor meget du skruer op for vandet, og hvad vandprisen er (en håndbruser sender mellem 6-8 liter vand ud i minuttet). Toiletskyl står for 29 procent af det samlede vandforbrug i hjemmet, og her kan det altså betale sig at få et wc med lille toiletskyl, hvis du ikke allerede har det, eller skylle ud færre gange. Hvis en gennemsnitsfamilie i Danmark reducerer deres vandforbrug med 35% fra 140m3 om året til ca 90m3 om året, vil besparelsen på CO2-regnskabet være 10kg.
Her må vi naturligvis fremhæve fordelene ved at udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe eller jordvarme: En energieffektiv varmekilde, der på sigt kan spare dig for tusindvis af kroner og nedsætte dit samlede CO2-udslip med 3,7 tons for en gennemsnitsfamilie.
Udskift din gamle og ineffektive varmekilde
Et oliefyr udleder eksempelvis 313 kg CO2 per MWh varme, mens et individuelt naturgasfyr sender 215 kg CO2 op i atmosfæren for det samme. Omvendt sender kulfyret kraftvarme 114 kg CO2 ud per MWh varme.
Ser man på, hvad et standardhus på 130 kvadratmeter udleder, så koster det for alvor at have traditionel elopvarmning, som udleder hele 15,6 tons CO2 årligt, mens et standardhus med oliefyr udleder 5,7 tons CO2 og et tilsvarende hus med individuel naturgasfyr udleder 3,9 tons.
Også et hus med en eldrevet varmepumpe er belastende for klimaet, da den udleder 5,6 tons CO2, mens et hus med kulkraftbaseret kraftvarme udleder 2,1 tons og et hus med fjernvarme fra overskudsvarme eller biomasse enten kan noteres for et rundt 0 eller har direkte positiv effekt.
Udregningerne af miljømæssige konsekvenser viser også, at selv om man vælger en af de fjernvarmetyper, der er mest CO2-belastende, nemlig en produktion baseret på kulfyret kraftvarme, så er der stadig store miljøgevinster i forhold til eksempelvis individuel naturgas eller oliefyr. Ved at omlægge fra individuelle naturgasfyr til kulkraftvarme-baseret fjernvarme vil der nemlig blive sparet 101 kg CO2 per MWh, eller hvad der svarer til 1,8 tons årligt for et standardhus. (Kilde: Dansk Fjernvarme)
Energieffektiviseringer af boliger er et vigtigt skridt i den bæredygtige omstilling af samfundet, da boliger står for en stor del af Danmarks energiforbrug. Man kan se, at de nye husejere kan spare godt 30 pct. CO2 om året, hvis de energirenoverer deres hjem. Og CO2-besparelserne er ikke kun en gevinst for klimaet. Husejerne kan nemlig også spare penge på energiregningen. Mange huse opvarmes stadig i dag med olie, og en stor del af husejerne kunne med fordel bruge et naturgasfyr og på den måde spare 1,8 tons CO2 om året. Går man skridtet videre og vælger en varmepumpe i stedet vil den enkelte husejer i gennemsnit kunne nedbringe sit CO2-aftryk med mellem 3,6 – 5,7 tons CO2 om året, og varmeregningen vil også blive betydelig mindre (Kilde: Finans Danmark & Energistyrelsen).
Udover udskiftning af varmekilde, vurderer Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), at et af de allerstørste potentialer ligger i udskiftning eller forbedring af vinduer. Her er de op til 25-30% at hente på varmeregningen, afhængig af, hvor gamle de eksisterende vinduer er (Kilde: Bolius).
Lavenergivinduer er gode for miljøregnskabet og hvis du installerer lavenergivinduer i et almindeligt parcelhus, vil du kunne reducere husstandens årlige CO2-udslip med omkring 750 kg. (Kilde: Energihjem.dk).
Det kan betale sig at efterisolere, når besparelsen på varmeforbruget på sigt betaler udgifterne til isolering. Det afhænger blandt andet af, hvor og hvor meget du efterisolerer – og af isoleringsniveauet før.
Et eksempel ved opvarmning med naturgas:
Du efterisolerer dit loft på i alt 130 m2 med 200 mm isolering. Loftet er isoleret med 100 mm i forvejen. Naturgasprisen er på 7,5 kr. pr. m3.
Årlig energibesparelse i kWh: 130 m2 x 24 kWh/m2 = 3.120 kWh.
Årlig energibesparelse i m3: 3.120 kWh / 11 kWh pr. m3 = 284 m3.
Årlig økonomisk besparelse: 7,50 kr. x 284 m3 = 2.130 kr.
Årlig CO2-besparlse i kg: 0,205 kg/kWh x 3.120 kWh = 640 kg.
(Kilde: Bolius)
De fleste huse i Danmark bygget før 80’erne er opført med en hulmur. Hulmur er en ydervæg, der har et mellemrum mellem den yderste og inderste del af muren. Før i tiden isolerede man ikke hulmuren, og det betyder, at varmen i flere danske husstande ikke kan holdes inde, da den siver ud af ydervæggen. Et varmetab du kan genvinde med en hulmursisolering.
Den årlige besparelse ved hulmursisolering afhænger naturligvis af husets alder, varmekilde, eksisterende isolering og størrelse, men gennemsnitligt kan der forventes en besparelse på KWh-besparelse på = 7.150 kWh pr. år. Den årlige besparelse på CO2 vil således være 1.466 kg (ca 1,5 tons).
Ifølge tal indhentet fra Energistyrelsen den 28. maj 2020 bruger en gennemsnitlig familie især strøm på underholdning, vask, køle- og fryseapparater og tv. Underholdning dækker bl.a. over spillekonsoller, computere og hi-fi. Vask dækker opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere.
Mere end en tredjedel af strømmen bliver altså brugt på underholdning og tv og det er naturligvis nemmest at reducere i dit strømforbrug, hvis du kan skære ned på den strøm, som der typisk bruges mest af.
Kun 2 procent af strømmen går til opvarmning. Strøm til fx elvarme, elvandvarme og varmepumper er dog ikke talt med (Kilde: Bolius). En gennemsnitlig produceret kilowatt-time udledte 135 gr. CO2 (Kilde: Energinet).
En af de største strømslugere i din bolig er tørretumbleren. Du kan spare op til 1.300 kr. på et år ved at hænge tøj til tørre i stedet for at tumble det. Hvis en familie bruger deres tørretumbler 3 gange om ugen, vil en tørretumbler i energiklasse C, bruge for 613 kWh om året. Med en elpris på 2,12 kr. pr. kWh, koster det 1.300 kr. om året i strøm. En tørretumbler i energiklasse A+++ bruger til sammenligning 173 kWh, som koster 366 kr. om året.
Husk at hænge vasketøjet ud på altanen eller i haven så ofte som muligt og luft godt ud, hvis det skal tørre indenfor. Hvis alt tøj kan tørres ude (for en gennemsnitsfamilie) kan der spares 59 kg CO2 om året.
Det er både bedre for tøjet og for miljøet. I gennemsnit bruger en vaskemaskine 200 kWh årligt, og sænker du temperaturen for vask fra 40 til 20 grader spare du ca 60%. Det mest kan blive rent ved 20 grader, men husk at bruge vaskemiddel, der er beregnet til 20 grader.
Har din familie produkter som tv, computere, printere, højttalere, spillekonsoller, radioer, routere, mikrobølgeovne, transformere til halogenlamper og lignende stående på stand-by i døgndrift, kan det koste op mod 500 kr. om året (236 kWh), hvis du har ældre apparater fra før 2012, der kan have et højt standby-forbrug. Nyere apparater må ifølge en EU-forordning højst må have et standbyforbrug på 0,5 watt eller 1 watt, hvis produktet har et display med angivelse af fx tid.
Du kan mindske stand-by-forbruget ved at lære dine børn at slukke for apparaterne på afbryderen på stikkontakten, hvis der er en sådan, eller tage stikket ud, når de ikke bruger maskinerne.
Sluk dog ikke ting, der kan tage skade af det. Det gælder dog efterhånden ikke for særligt mange elektroniske apparater. Den årlige besparelse på CO2-regnskabet vil typisk ligge mellem 30-35 kg.
Hvis du stadig bruger glødepærer, kan du spare mange penge ved at skifte dem ud med specielt LED-pærer og A-pærer. Ifølge en beregning, som Videncentret Bolius har lavet, kan du spare op til 954 kr. om året (450 kWh), hvis du udskifter 15 glødepærer med mere energivenlige pærer. Du kan også spare flere hundrede kroner om året ved at skifte halogenpærer ud med LED-lys eller A-pærer. Samtidig sparer du miljøet for ca 61 kg CO2 om året.
Cirkulationspumpen pumper vand ud, uanset om radiatorerne er tændt eller ej, og derfor kan du lige så godt slukke den om sommeren, hvis det er en ældre model fra før 1995. Vær opmærksom på, at du skal tænde den en gang om måneden for at undgå, at den sætter sig fast. Her kan du spare 663 kr. på varmeregningen – her udregnet for maj-september. Alt selvfølgelig i forhold til pumpens alder, isolering af varmerør og slukningsperiode. Ydermere sparer du ca. 200 kr. på den strøm, der driver cirkulationspumpen.
Har du en gammel cirkulationspumpe fra før 1995, kan det også svare sig at skifte den ud med en ny A-pumpe. Du sparer 600-800 kr. om året i strøm på den konto, hvilket svarer til 378 kWh eller 51 kg CO2.
En eldrevet terrassevarmer kan også give en større elregning, hvis du bruger den flittigt. En eldrevet terrassevarmer bruger ca. 1,5 kWh i timen og med en kWh-pris på 2,12 kr., koster det ca. 3,18 kr. i timen at have den kørende. Bruger du den fx 3 timer om dagen i 90 dage, løber regningen op i 859 kr. Dette svarer til 405 kWh og 55 kg CO2.
Der kan også spares en del ved at udskifte de hårde hvidevarer, der altid er tændte. Skifter du dit gamle køleskab på 200 liter, der bruger 286 kWh om året, ud med et nyt i energiklasse A+++, kan du spare ca. 220 kWh om året. Med en elpris på 2,12 kr. pr. kWh bliver det til 466 kr. på et år. Det svarer endvidere til en reduktion i CO2 på 30 kg.
Vores anbefaling er dog, at du først skifter, når dit køleskab ikke kan mere. På den måde kan du udskyde investeringen, men også undgå, at der produceres mere end højst nødvendigt, hvilket minimerer CO2-belastningen af miljøet.
En ny kummefryser i energiklasse A++ bruger væsentligt mindre energi end en ældre model. Hvis din gamle kummefryser på 400 liter med energimærke C bruger 734 kWh om året, kan du spare 564 kWh ved at udskifte den med en energivenlig A+++ fryser, der kun bruger 170 kWh. Dette giver endvidere en CO2-besparelse på 76kg årligt. Med en elpris på 2,12 kr. pr. kWh vil besparelsen være 1.200 kr. om året.
Hvis du vil belaste miljøet mindst muligt, kan det som nævnt betale sig at udskyde udskiftningen. Men har du en kummefryser med energimærke A, B eller C, er det værd at overveje at udskifte den, da energiforbruget er væsentligt mindre. Køb en fryser, der dækker dine behov. Jo større den er, jo mere strøm bruger den som udgangspunkt.
Vil du spare flest penge på den energi, du bruger til at lave mad, skal du vælge et induktionskomfur. Her kan du spare ca. 150 kr. om året, viser en udregning, Energitjenesten har lavet for Videncentret Bolius. Hvor det koster ca. 270 kr. om året at koge kartofler og stege frikadeller med induktion, så er prisen 420 kr., hvis du bruger et almindeligt komfur. På CO2-regnskabet ville en sådan ændring betyde 10kg mindre CO2.
Når vi åbner for vandhanen, udleder vi også CO2. En kubikmeter vand udleder 0,2 kg CO2 fra pumpningen fra boringen til vandhanen. Men det er ingenting i forhold til vandet, vi kan købe på flaske. Her udledes der ca. 180 kg CO2 per kubikmeter. (Kilde: Vand er også CO2 (projectzero.dk) )
I 2019 var det normale vandforbrug for en dansker i gennemsnit 36,88 m3 vand. Det svarer til 101 liter vand pr. dag. En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 140 m3 vand om året. Med en pris på 71,31 kr./m3, giver det en årlig vandregning på omkring 9.983 kr. En enlig bruger ca. 50 m3 vand om året, til en pris på 79,72 kr./m3. Altså samlet ca. 3.986 kr. om året. (Kilde: Bolius)
En husstand med fire udleder således ca 28 kg CO2 gennem det årlige vandforbrug.
Ifølge DANVA bruger danskerne klart mest vand i hjemmet på bad og personlig hygiejne. Bad, brusebad og vask står for næsten halvdelen af forbruget.
Du kan spare mange penge på at skære ned på de daglige brusebade og/eller få en sparebruser eller bruser med vandbegrænser. Hvis du bader i 5 minutter, koster det ca. mellem 3,30 kr. og 8,25 kr. afhængig af, hvilken slags bruser du har, hvor meget du skruer op for vandet, og hvad vandprisen er (en håndbruser sender mellem 6-8 liter vand ud i minuttet). Toiletskyl står for 29 procent af det samlede vandforbrug i hjemmet, og her kan det altså betale sig at få et wc med lille toiletskyl, hvis du ikke allerede har det, eller skylle ud færre gange. Hvis en gennemsnitsfamilie i Danmark reducerer deres vandforbrug med 35% fra 140m3 om året til ca 90m3 om året, vil besparelsen på CO2-regnskabet være 10kg.
Her må vi naturligvis fremhæve fordelene ved at udskifte det gamle oliefyr med en varmepumpe eller jordvarme: En energieffektiv varmekilde, der på sigt kan spare dig for tusindvis af kroner og nedsætte dit samlede CO2-udslip med 3,7 tons for en gennemsnitsfamilie.
Udskift din gamle og ineffektive varmekilde
Et oliefyr udleder eksempelvis 313 kg CO2 per MWh varme, mens et individuelt naturgasfyr sender 215 kg CO2 op i atmosfæren for det samme. Omvendt sender kulfyret kraftvarme 114 kg CO2 ud per MWh varme.
Ser man på, hvad et standardhus på 130 kvadratmeter udleder, så koster det for alvor at have traditionel elopvarmning, som udleder hele 15,6 tons CO2 årligt, mens et standardhus med oliefyr udleder 5,7 tons CO2 og et tilsvarende hus med individuel naturgasfyr udleder 3,9 tons.
Også et hus med en eldrevet varmepumpe er belastende for klimaet, da den udleder 5,6 tons CO2, mens et hus med kulkraftbaseret kraftvarme udleder 2,1 tons og et hus med fjernvarme fra overskudsvarme eller biomasse enten kan noteres for et rundt 0 eller har direkte positiv effekt.
Udregningerne af miljømæssige konsekvenser viser også, at selv om man vælger en af de fjernvarmetyper, der er mest CO2-belastende, nemlig en produktion baseret på kulfyret kraftvarme, så er der stadig store miljøgevinster i forhold til eksempelvis individuel naturgas eller oliefyr. Ved at omlægge fra individuelle naturgasfyr til kulkraftvarme-baseret fjernvarme vil der nemlig blive sparet 101 kg CO2 per MWh, eller hvad der svarer til 1,8 tons årligt for et standardhus. (Kilde: Dansk Fjernvarme)
Energieffektiviseringer af boliger er et vigtigt skridt i den bæredygtige omstilling af samfundet, da boliger står for en stor del af Danmarks energiforbrug. Man kan se, at de nye husejere kan spare godt 30 pct. CO2 om året, hvis de energirenoverer deres hjem. Og CO2-besparelserne er ikke kun en gevinst for klimaet. Husejerne kan nemlig også spare penge på energiregningen. Mange huse opvarmes stadig i dag med olie, og en stor del af husejerne kunne med fordel bruge et naturgasfyr og på den måde spare 1,8 tons CO2 om året. Går man skridtet videre og vælger en varmepumpe i stedet vil den enkelte husejer i gennemsnit kunne nedbringe sit CO2-aftryk med mellem 3,6 – 5,7 tons CO2 om året, og varmeregningen vil også blive betydelig mindre (Kilde: Finans Danmark & Energistyrelsen).
Udover udskiftning af varmekilde, vurderer Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), at et af de allerstørste potentialer ligger i udskiftning eller forbedring af vinduer. Her er de op til 25-30% at hente på varmeregningen, afhængig af, hvor gamle de eksisterende vinduer er (Kilde: Bolius).
Lavenergivinduer er gode for miljøregnskabet og hvis du installerer lavenergivinduer i et almindeligt parcelhus, vil du kunne reducere husstandens årlige CO2-udslip med omkring 750 kg. (Kilde: Energihjem.dk).
Det kan betale sig at efterisolere, når besparelsen på varmeforbruget på sigt betaler udgifterne til isolering. Det afhænger blandt andet af, hvor og hvor meget du efterisolerer – og af isoleringsniveauet før.
Et eksempel ved opvarmning med naturgas:
Du efterisolerer dit loft på i alt 130 m2 med 200 mm isolering. Loftet er isoleret med 100 mm i forvejen. Naturgasprisen er på 7,5 kr. pr. m3.
Årlig energibesparelse i kWh: 130 m2 x 24 kWh/m2 = 3.120 kWh.
Årlig energibesparelse i m3: 3.120 kWh / 11 kWh pr. m3 = 284 m3.
Årlig økonomisk besparelse: 7,50 kr. x 284 m3 = 2.130 kr.
Årlig CO2-besparlse i kg: 0,205 kg/kWh x 3.120 kWh = 640 kg.
(Kilde: Bolius)
De fleste huse i Danmark bygget før 80’erne er opført med en hulmur. Hulmur er en ydervæg, der har et mellemrum mellem den yderste og inderste del af muren. Før i tiden isolerede man ikke hulmuren, og det betyder, at varmen i flere danske husstande ikke kan holdes inde, da den siver ud af ydervæggen. Et varmetab du kan genvinde med en hulmursisolering.
Den årlige besparelse ved hulmursisolering afhænger naturligvis af husets alder, varmekilde, eksisterende isolering og størrelse, men gennemsnitligt kan der forventes en besparelse på KWh-besparelse på = 7.150 kWh pr. år. Den årlige besparelse på CO2 vil således være 1.466 kg (ca 1,5 tons).
Køb bæredygtigt, når du handler dagligvarer
Alle ved efterhånden, at oksekød er skidt for klimaet. Men ved du præcis, hvor meget dit kødforbrug påvirker dit klimaaftryk? Hvis du spiser kød hver dag, udleder du 2.055 kg CO2 om året. En veganer udleder halvt så meget.
Så måske er det på tide at indføre en eller flere kødfrie dage om ugen. Hver eneste kødfrie dag sparer klimaet for 95 kg CO2 om året. Herunder kan du se, hvor meget forskellige madvaner påvirker klimaet:
Veganer (spiser udelukkende plantebaseret kost) – 1.055 kg CO2 om året
Vegetar (spiser vegansk plus æg og mælk) – 1.391 kg CO2 om året
Pescetar (spiser vegetarisk plus fisk) – 1.427 kg CO2 om året
Flexitar (spiser vegetarisk halvdelen af ugens dage) – 1.723 kg CO2 om året
Af den samlede mængde på 17 tons CO2 som hver enkelt danske i gennemsnit udsender årligt, kommer 3-4 ton fra fødevareproduktion. Heraf udgør kød ca. 2 ton CO2-udslip. Til sammenligning kan du – ved f.eks. at investere i en varmepumpe frem for det traditionelle oliefyr – indhente en årlig CO2-besparelse svarende til 1,9 års kødforbrug.
En god tommelfingerregel er her, at jo lysere kød, jo bedre. Globalt set belaster et enkelt kilo oksekød miljøet med svimlende 45 kg CO2. Svinekød omkring 16 kg, mens kylling derimod sender en markant mindre mængde på “kun” 10 kg CO2 ud i atmosfæren.
Til produktionen af 500 gram hakket oksekød alene kræver det desuden op til 9.000 liter vand (1,8kg CO2). Til sammenligning kræver et karbad ca. 140 liter vand. Så er du villig til at omlægge dine kostvaner til kødfrie dage, er der mulighed for at gøre store underværker for de globale klimaforandringer (Kilde: Greenmatch).
Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at gennemsnitsdanskere spiser 52 kg kød om året. Rødt kød udgør to-tredjedele af indtaget, dvs. ca 35 kg rødt kød om året. Tænker man sig, at man omlægger sin kost fra rødt kød til eksempelvis kylling, da vil besparelsen være på 35kg CO2 pr. kg eller 1.225 kg CO2 om året for én person. For en gennemsnitshusstand vil der være tale om en reduktion på næsten 5 tons (4.900 kg CO2).Accordion Sample Description
Køb i stedet en genbrugelig drikkedunk af glas eller stål. CO2 udledningen fra flaskevand er på over 20 mio. kg i Danmark. Ved en flaske af glas sparer du 20% på luftforurening og 50% på vandforurening.
Alle ved efterhånden, at oksekød er skidt for klimaet. Men ved du præcis, hvor meget dit kødforbrug påvirker dit klimaaftryk? Hvis du spiser kød hver dag, udleder du 2.055 kg CO2 om året. En veganer udleder halvt så meget.
Så måske er det på tide at indføre en eller flere kødfrie dage om ugen. Hver eneste kødfrie dag sparer klimaet for 95 kg CO2 om året. Herunder kan du se, hvor meget forskellige madvaner påvirker klimaet:
Veganer (spiser udelukkende plantebaseret kost) – 1.055 kg CO2 om året
Vegetar (spiser vegansk plus æg og mælk) – 1.391 kg CO2 om året
Pescetar (spiser vegetarisk plus fisk) – 1.427 kg CO2 om året
Flexitar (spiser vegetarisk halvdelen af ugens dage) – 1.723 kg CO2 om året
Af den samlede mængde på 17 tons CO2 som hver enkelt danske i gennemsnit udsender årligt, kommer 3-4 ton fra fødevareproduktion. Heraf udgør kød ca. 2 ton CO2-udslip. Til sammenligning kan du – ved f.eks. at investere i en varmepumpe frem for det traditionelle oliefyr – indhente en årlig CO2-besparelse svarende til 1,9 års kødforbrug.
En god tommelfingerregel er her, at jo lysere kød, jo bedre. Globalt set belaster et enkelt kilo oksekød miljøet med svimlende 45 kg CO2. Svinekød omkring 16 kg, mens kylling derimod sender en markant mindre mængde på “kun” 10 kg CO2 ud i atmosfæren.
Til produktionen af 500 gram hakket oksekød alene kræver det desuden op til 9.000 liter vand (1,8kg CO2). Til sammenligning kræver et karbad ca. 140 liter vand. Så er du villig til at omlægge dine kostvaner til kødfrie dage, er der mulighed for at gøre store underværker for de globale klimaforandringer (Kilde: Greenmatch).
Tal fra DTU Fødevareinstituttet viser, at gennemsnitsdanskere spiser 52 kg kød om året. Rødt kød udgør to-tredjedele af indtaget, dvs. ca 35 kg rødt kød om året. Tænker man sig, at man omlægger sin kost fra rødt kød til eksempelvis kylling, da vil besparelsen være på 35kg CO2 pr. kg eller 1.225 kg CO2 om året for én person. For en gennemsnitshusstand vil der være tale om en reduktion på næsten 5 tons (4.900 kg CO2).Accordion Sample Description
Køb i stedet en genbrugelig drikkedunk af glas eller stål. CO2 udledningen fra flaskevand er på over 20 mio. kg i Danmark. Ved en flaske af glas sparer du 20% på luftforurening og 50% på vandforurening.
Bæredygtig transport
Danskere udleder i snit 786 kg CO2 om året alene ved at komme til og fra arbejde. Hvis du cykler, kan du få udledningen helt ned på 0. Men der er også en stor gevinst i at udskifte bilen med offentlig transport.
Er det for langt på cykel eller for besværligt med offentlig transport, så kan du kombinere dem. Du kan fx cykle eller tage bilen til nærmeste station, eller have en “stationscykel” stående et sted, der er nemt at komme til, og cykle det sidste stykke til arbejde. Hver eneste kilometer ude af bilen gavner klimaet. Nedenfor kan du se, hvor meget dit transportmiddel udleder, hvis du bor 10 km fra dit arbejde:
- Cykel – 0 kg CO2 om året
Offentlig transport – 198 kg CO2 om året
Bil med mere end én person – 298 kg CO2 om året
Bil med én person – 595 kg CO2 om året
Vi er blevet vant til, at vi kan flyve til Europæiske storbyer for en slik. Men undervejs har mange måske glemt, hvor meget Danmark har at byde på som ferieland: børnevenlige strande, skøn natur og hyggelige byer.
Flyrejser udgør en stor belastning for klimaet, og et sted vi bliver nødt til at sætte ind. Togturen er over 14 gange så klimaklog som flyrejsen, og så giver den mulighed for at nyde selve rejsen: Du kommer ned i gear, når du ser landskabet ændre sig, og du har god tid til bogen eller snakke og spille med dine rejsefæller. Her kan du se, hvor meget forskellige ferier belaster klimaet i forhold til transport og destination:
- Bilferie i Danmark – 41,25 kg CO2
Togtur i Europa – 55 kg CO2
Bilferie i Europa – 165 kg CO2
Flyrejse i Europa – 800 kg CO2
Danskere udleder i snit 786 kg CO2 om året alene ved at komme til og fra arbejde. Hvis du cykler, kan du få udledningen helt ned på 0. Men der er også en stor gevinst i at udskifte bilen med offentlig transport.
Er det for langt på cykel eller for besværligt med offentlig transport, så kan du kombinere dem. Du kan fx cykle eller tage bilen til nærmeste station, eller have en “stationscykel” stående et sted, der er nemt at komme til, og cykle det sidste stykke til arbejde. Hver eneste kilometer ude af bilen gavner klimaet. Nedenfor kan du se, hvor meget dit transportmiddel udleder, hvis du bor 10 km fra dit arbejde:
- Cykel – 0 kg CO2 om året Offentlig transport – 198 kg CO2 om året Bil med mere end én person – 298 kg CO2 om året Bil med én person – 595 kg CO2 om året
Vi er blevet vant til, at vi kan flyve til Europæiske storbyer for en slik. Men undervejs har mange måske glemt, hvor meget Danmark har at byde på som ferieland: børnevenlige strande, skøn natur og hyggelige byer.
Flyrejser udgør en stor belastning for klimaet, og et sted vi bliver nødt til at sætte ind. Togturen er over 14 gange så klimaklog som flyrejsen, og så giver den mulighed for at nyde selve rejsen: Du kommer ned i gear, når du ser landskabet ændre sig, og du har god tid til bogen eller snakke og spille med dine rejsefæller. Her kan du se, hvor meget forskellige ferier belaster klimaet i forhold til transport og destination:
- Bilferie i Danmark – 41,25 kg CO2 Togtur i Europa – 55 kg CO2 Bilferie i Europa – 165 kg CO2 Flyrejse i Europa – 800 kg CO2
Danish